Træning ved ergo- og fysioterapeuter
Ringkøbing-Skjern Kommunes trænende ergoterapeuter og fysioterapeuter har udgangspunkt fra:
Kirkegade 3, Tarm
Nørreport 9, Ringkøbing
Målgruppen for træning
- Borgere udskrevet fra sygehuse (regionens eller private) med en genoptræningsplan.
- Borgere, som oplever en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles på et sygehus.
- Borgere, som har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder.
Hvad kan vi tilbyde?
- Genoptræning og vedligeholdende træning.
- Individuel vurdering af træningsbehovet.
- Opstilling af mål og handleplan for træningen i samarbejde med borgeren. Der tages udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
- Træning på et højt fagligt niveau.
- Varighed af det enkelte træningsforløb varierer, jf. Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandarder.
Vi ønsker at gøre en forskel for de borgere, der har behov for træning.
Formålet med træningen:
- At genoptræne tabte færdigheder/funktioner.
Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt.
- At vedligeholde færdigheder/funktioner.
Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysisike, psykiske og sociale færdigheder.
Hvor forgår træningen?
- På Sundhedscenter Vest
- På centre i lokalområdet
- I eget hjem
Træningen kan foregå på hold eller individuelt.
Hold oprettes lokalt og centralt med udgangspunkt i borgerens diagnose eller funktionsniveau.
Hvordan får man træning?
Vedligeholdende træning efter §86 sker efter forudgående visitation. Før træning kan påbegyndes, skal der derfor rettes henvendelse til visitationen på Tlf. 99 74 24 24
|