| Sitemap |
|
|
|
Befordring til og fra træning
Når du skal til genoptræning, er der faste regler for, hvornår du har ret til at blive kørt, hvornår du kan få udbetalt kørselsgodtgørelse, og hvornår du selv må betale for kørsel.
Som hovedregel skal du selv sørge for kørsel.
Du har mulighed for kørsel eller befordringsgodtgørelse ud fra følgende retningslinier.
Du kan få befordringsgodtgørelse, hvis:
- du er pensionist (gælder ikke efterløn)
- din helbredstilstand udelukker befordring med offentligt transportmiddel
- afstanden til genoptræningsstedet overstiger 50 km.
Det er en betingelse, at udgiften til billigste offentlige transport er mindst kr. 60.- og for pensionister mindst kr. 25.-.
For at få befordringsgodtgørelse skal der indsendes et udfyldt ansøgningsskema til Sundhedscenter Vest. Ansøgningsskema rekvireres hos Sundhedscenter Vest på tlf.: 9974 1034 eller hos Borgerservice.
Du kan blive kørt, hvis du på grund af helbredet ikke kan tage offentlig transport.
Hvis du vælger et genoptræningssted på et andet sygehus eller i en anden kommune, er din bopælskomune alene forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til det, du ville være berettiget til, hvis du valgte det genoptræningssted, som dit udskrivende sygehus ville henvise dig til.
Ovenstående har hjemmel i Sundhedslovens § 172.
Ansøgning om befordringsgodtgørelse
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|